En skammel med flettet sæde
Til udviklingen af min skammel valgte jeg min mor som persona. Hun hedder Eva, er 42 år og arbejder som lærer og yogainstruktør. Jeg vil lave en lille skammel til hende, som ikke er så høj, men samtidig sidde behageligt, fx som afspændning efter yoga, samtidig skal skamlen passe ind i hendes stue, hvor hun har mange møbler der er simple i udtrykket og klassisk dansk design. Hun er dog ikke bange for at bruge farver i sin indretning. Jeg startede med at tænke over hvilke ting jeg ville have fokus på. Skamlen skulle være simpel, have lige linjer, gerne symmetrisk og med et farverigt flettet sæde. Efter vi kiggede på materialeprøver besluttede jeg mig for at bruge bomuldsknyttegarn, da det gav et skarpt udtryk som fx sisal ikke giver. Jeg lavede to små rammer så jeg kunne afprøve forskellige typer flet. Jeg prøvede også med flerfarvet garn for at se hvordan det kunne se ud hvis jeg prøvede at farve garnet til min skammel. Jeg kunne godt lide teknikken hvor man fletter fra hj...